Aktiviteter

I DOSO arbejder vi for at forbedre vilkår for mange arter af dyr - vi arbejder på et politisk plan og vi arbejder med arrangementer på et praktisk plan. Læs blandt andet om vores aktiviteter under Høring og Høringssvar, Dyrevelfærdsmærket og Forsøgsdyr. 

24. november 2018

Pindsvinevennerne i Danmark fylder 25 år

Lørdag den 24. november var der fuldt hus i konferencecenter ”Odeon” i Odense. Pindsvinevennernes 25 års jubilæum blev fejret med pomp og pragt. Formanden Lissy Fisker bød velkommen og kassereren Lone Læbel Ehlers gav en historisk redegørelse for foreningens virke og omtalte i rosende vendinger stifteren Kirsten Fournais.

Formanden for DOSO og Dyrenes Venner Peter Mollerup var gæstetaler og sluttede med guitar akkompagnement til fællessangen ”Når bare man har det godt”.

Vokalgruppen Voice Energy underholdt på fantastisk vis med sange af bl.a. Rasmus Seebach og Leonard Cohen. Jo, det var en dag, som vi vil mindes med glæde – og så var der gode ”hapsere”, filur-kager og lækker vin.